Gravelbike & racercykel
Er timelange ture på smidige asfaltstrækninger med racercyklen eller spændende offroad-eventyr med gravelbike lige noget for dig? Så ved du, at denne hobby også ind imellem kræver den ene eller anden opgradering af cyklen, så den bliver lige så komfortabel, lige så aerodynamisk og lige så smart som du gerne vil have den. For at sikre køreglæde i lang tid uden smerter kan det også godt betale sig at give din cykels ergonomi et grundigt eftersyn. Sadlens og styrets hældning kan nemt justeres, men nogle gange kan det også godt svare sig at udskifte komplette dele. Der findes for eksempel styr med større flare, sadler med trykaflastningskanaler og støddæmpende styrbånd.
Vi har masser af monteringsdele i vores sortiment til dig, så du kan få din cykel til at passe helt præcist til det eventyr, I skal ud på. Her finder du en oversigt over dele, der passer til gravelbikes og racercykler.
Styr & frempinde
Smerter i nakke, ryg og skuldre er uønskede ledsagere på lange ture og længerevarende træningskørsler. For at skabe større aflastning af disse områder ved at holde fat om styret længere ude findes der udvidede styr med større flare. Ergonomien kan også forbedres med et fladere drop samt kortere reach og en bred kontaktflade. Hvis du er nybegynder, når det gælder temaet cockpit-optimering inden for området med gravelbikes og racercykler, kan du først lige blive lidt klogere på det ved at se vores YouTube-video om det.
Styrbånd
Når du træner intensivt med racercyklen eller tager ud på en lang bikepacking-tur med din gravelbike, så kommer det først fremmest an på godt greb og god komfort på styret. Vores nye styrbånd sørger for begge dele og fås desuden i mange forskellige farver, så du oven i købet kan udstyre din cykel efter din personlige smag med dem.
Eksklusive materialer som kork, EVA-skum og PU sørger her for den nødvendige dæmpning, så trykbelastningen på dine hænder også reduceres på ujævne strækninger. Med forskellige overfladestrukturer opnår vi altid, at de føles behagelige mod huden og giver et særligt godt greb.
Sadler
Så snart du sidder på din racercykel, så handler det hele om hastighed. På dine træningsrunder stræber du jævnligt efter at opnå en ny personlig rekord og når du deltager i konkurrencer, vil du heller ikke gerne snegle dig i mål som en af de sidste. For at minimere luftmodstanden sidder du derfor meget foroverbøjet og så fladt som muligt på din cykelsadel. Og konsekvensen af dette: Det er, at størstedelen af din kropsvægt hviler på perinealområdet , hvor der kan opstå ubehagelige kriblende fornemmelser og følelsesløshed. Her kan en speciel racersadel med udsparing i midten hjælpe med til at reducere trykket. Sadlen skal også gerne være så smal og langstrakt som mulig, så du kan køre mere effektivt på lange ture.
CONTEC Static
CONTEC Static-sadlerne fås i to varianter med fuld udsparing eller med forsænket midterområde, hvilket mindsker trykket på de følsomme kropsdele. Static-sadlernes fyld består af AirFoam – et støddæmpende materiale, der absorberer bump og stød fra vejen. Sadlernes skalkonstruktion består af særligt lette nylonfibre. I kraft af den specielle svejsning af skallen og betrækket af syntetisk PVC er sadlen 100% vandtæt, så du også stadig kan tage ud til næste træningsrunde i vådt føre uden problemer.
Din cykel, dit eventyr
Sadelpinde
Der er flere faktorer forbundet med en sadelpind, end du lige tror: Den bærer dig bogstaveligt talt, men den er også afgørende for din siddeposition, din stabilitet og din komfort. Det er især din kørestil, der spiller en afgørende rolle i forhold til valget af den ideelle sadelpind. Dem, der kører gravelbikes og racercykler, har som regel brug for et fast fundament for at kunne køre komfortabelt og effektivt og det kan opnås med patentsadelpinde, der har en høj stivhedsgrad og dermed en relativt ringe fjedervandring.
Pedaler
En pålidelig pedal er alfa og omega for din sikkerhed, når du cykler. For at hvert eneste pedaltråd sidder lige i skabet, har vi hos CONTEC et stort udvalg af pedaler, så du kan vælge et pedalsæt, der passer optimalt til dine individuelle behov. Cykelryttere, der kører racercykel, anvender som oftest systempedaler eller klikpedaler. Med passende cykelsko og klamper kan du skabe en fast forbindelse mellem dine fødder og pedalerne. På den måde sker der nemlig en effektiv kraftoverførsel fra hele din samlede benmuskulatur. Hybridpedaler er en kombination af system- og platformspedaler, hvor de to sider af pedalen giver forskellige anvendelsesmuligheder. Det er især praktisk, hvis du ikke er helt sikker på, om du altid vil bruge klikpedal.
Tubeless
Slangeløse dæk anses for at være fremtidens dækteknologi og passer specielt godt til dig, hvis du har sportslige ambitioner i forhold til din cykling. Slangeløse dæk brillerer med en række fordele såsom lav rullemodstand og vægt sammenlignet med traditionelle dæk. For at disse fordele også virkelig bringer dig et skridt videre, forsyner vi dig med det nødvendige tilbehør såsom tubeless-ventiler, adaptere og kits til kontrol og påfyldning af tætningsmiddel.
CONTEC FastAir TL II Road
Med vores FastAir TL II Road tubeless-ventil kan du hurtigt og nemt fylde dine dæk med luft. Den enestående ventilkonstruktion giver mulighed for 300% større luftgennemstrømning end en normal Presta-ventil og ventilkernens større diameter gør, at den ikke bliver tilstoppet af tubeless-tætningsmidlet. Og det bedste ved vores FastAir ventiler? Det er, at de kan monteres uden kompressor eller tire booster, men blot med en helt almindelig gulvpumpe!
CONTEC Slap LK und Slap SL
Vores Slap LK og Slap SL er to eksklusive, lette systempedaler med forseglede industrilejer. Deres navne giver en indikator for, hvilke systemer, de er kompatible med: „LK“ = Look Keo, „SL“ = Shimano SPD-SL. De vedligeholdelsesvenlige pedaler er udformet således, at der kan samle sig mindst muligt snavs og smadder i pedalhusets mellemrum. Desuden kan frigørelseshårdheden justeres individuelt på Slap LK og Slap SL.
CONTEC Bracer OS
Patentsadelpinden Bracer OS hjælper dig med at flytte din siddeposition længere bagud, så du også kan få sænket din ryg længere nedad. Den har et offset på 20 mm. Bracer OS er fremstillet af 3D-smedet 6061-aluminium og har en klemme med én bolt, som den hurtigt og nemt kan monteres med.
Her kan du finde pedaler, der passer til din gravelbike eller racercykel:
Yderligere styr & frempinde til gravelbikes og racercykler:
Har du ikke så stor erfaring med temaet tubeless? Så kan du se vores YouTube-video om dette emne! Her finder du også en trin-for-trin vejledning i, hvordan man ombygger sin cykel til at køre med slangeløse dæk.
CONTEC Austral
Med racer- og gravelstyret Austral af robust 6061-aluminium er du optimalt rustet til at klare alle udfordringer både på landevejen og i terrænet. Styrenderne har en flare på 12° og giver dig et sikkert greb og en ergonomisk aflastning på lange strækninger.
CONTEC Boreal
Den smarte frempind Boreal har er særligt stilrent look takket være den lukkede form og den integrerede Ahead-cap. Den er fremstillet af 6061-aluminium og vejer kun lige 200 gram (med en længde på 110 mm). Der er i alt fire forskellige længder at vælge imellem. Med en hældningsvinkel på 8° holder Boreal dit styr fast i den perfekte position.
CONTEC Reflex.Grip
Ofte er der på de filigrane racercykler kun lige monteret det absolut mest nødvendige udstyr for at få det optimale udbytte i forhold til aerodynamikken og når det handler om sikkerhed, er mulighederne begrænsede – der monteres sjældent for- og baglygter. CONTEC-styrbåndet Reflex.Grip har en reflekterende overflade og giver således et ekstra plus i forhold til synligheden uden at gå på akkord med faktorer som komfort og aerodynamik.
CONTEC SuperComfort.Grip MG
Navnet siger det hele: CONTEC SuperComfort.Grip MG giver dig ikke bare maksimal komfort, men også masser af skridsikring og det gælder under alle de forskellige vejrforhold. MG-varianten er desuden perfekt til brede gravelstyr, da den er længere og tykkere. Dette styrbånd er fremstillet af PU (plast) og indeholder en dæmpende skummatrix, der reducerer vibrationer, stød og bump fra ujævnheder i vejen betydeligt.
Gennemse andre reservedelsguider til andre typer cykler:
Elcykel
Lygter, batteribeskyttelse og sadel: Her kan du finde ud af, hvilke cykeldele og hvilket tilbehør, der passer specielt godt til elcykler.
Citybike
Specielt til pendlere: Disse dele, der er godkendt iht. den tyske færdselslov StVZO, bør du montere på din cykel, hvis du færdes på den i trafikken.
Trekkingcykel
Parallelogramaffjedret sadelpind med mere: Vores rådgiver fortæller dig, hvilke komponenter der ikke bør mangle på din næste cykelrejse.
Mountainbike
Find de passende dele til tekniske og praktiske opgraderinger af din MTB! Her kan du se, hvad der passer specielt godt til dig som mountainbiker.
Børnecykel
Det oprindelige udstyr på mange cykler til børn og unge er hverken komfortabelt eller ergonomisk. Find ud af, hvordan du kan forbedre din børnecykel.