Cykeleftersyn - opdag slitage, udskift dele og foretag reparationer
Hvorfor findes der så mange forskellige bremseklodser?
Der findes ikke nogen ensartet standard for bremseklodser. Derfor er deres størrelse og holdere meget forskellige fra de forskellige producenter. Desuden fås de også i forskellige materialer. CONTEC er imidlertid fuldt ud up to date og opdaterer løbende sit sortiment. Vi går ikke på kompromis med bremseeffekten!
Sommeren står på spring og det gør du og din cykel også – men inden det rigtig kan gå løs, er det tid til et grundigt eftersyn, servicering og måske også en og anden reparation. Og hvorfor er det så lige så afgørende for en god sæson? Fordi det handler om din cykels levetid og sidst, men ikke mindst om din sikkerhed.
Det dejlige ved cyklen er, at du selv kan foretage mange af reparationerne på den derhjemme, hvis bare du har det rigtige værktøj til det. Men kommer man til at gøre noget forkert, kan det skade mere end det gavner. Derfor viser vi dig, hvad du skal være særligt opmærksom på.
Opdag slid på cyklen, inden det bliver til et problem
Hvis du opdager slid på cyklen rettidigt og afhjælper det, forlænger du med sådan en reparation din cykels levetid og du undgår samtidig, at der kan opstå ubehagelige overraskelser undervejs. Der er ikke noget, der er mere irriterende, end hvis du strander midt ude i ingenting, fordi dæk, bremser eller gearskiftet skulle have været serviceret for længe siden.
Mange ting til vise sig, hvis du foretager en opmærksom prøvekørsel: Skifter gearene, fungerer bremserne, fungerer styretøjet uden problemer? Kommer der usædvanlige lyde nogen steder fra såsom knirkende eller slæbende lyde? Det er vigtigt, at du er opmærksom på den slags tegn i tide.
Den rette rådgiver til din servicering af cyklen
Lad os nu kaste et undersøgende blik på de forskellige dele af din cykel. Vi vil ofte også henvise til allerede eksisterende How-To-instruktioner i vores rådgiver-funktion. Der får du nemlig vist helt nøjagtigt, hvordan du skal gøre det og hvad du har brug for fra vores sortiment. Alt i alt kan du således bringe din cykel i topform og nyde den kommende sæson ganske uden bekymringer.
Her kan du gå direkte til instruktionerne om de enkelte dele af cyklen:
Dæk
Oppumpning af dæk
Lapning af slangen
Omstilling til tubeless dæk video
Udskiftning af dæk
Bremser
Udskiftning af bremseklodser
Justering af skivebremser
Udluftning af hydrauliske bremser
Udskiftning af bremsekabler
Kontaktpunkter: greb, pedaler, sadel
Udskiftning af cyklens greb
Udskiftning af cyklens pedaler
Montering og justering af cyklens sadel
Drivkomponenter
Udskiftning af cyklens krank video
Udskiftning af cyklens kæde
Udskiftning af tandhjul ved navgear
Justering af udvendige/indvendige gear
Lygter
Reparation af cykellygter
Montering af nye lygter på cyklen
Påmonteringsdele
Udskiftning af styr og frempind
Montering af sadelpind
Montering af justerbar sadelpind
Kontrol af headset
Fjedergaffel
Løsning: Kig i vores How-To-instruktion om Oppumpning af dæk og sørg for, at der er korrekt lufttryk i dine dæk.
Dæk
Uanset om du kører på asfalterede veje, brosten, grusstier eller singletrails – så er det dine dæk, der sørger for det rette vejgreb og din køresikkerhed. Et eftersyn af dine dæk begynder med at kontrollere, om de har det rigtige lufttryk, men det er ikke det eneste, der er vigtigt.
Luft i dækkene
Problem: Der er for lidt luft i slangen. Dækkene føles bløde.
Hvorfor er det vigtigt? For lidt luft i dækkene kan medføre punkteringer, ødelagte hjul og en øget risiko for styrt.
Flade dæk
Problem: Er et af dine dæk fladt eller kan slangen ikke holde på luften?
Hvorfor er det vigtigt? Uden luft i dækkene, kan din cykel ikke køre.
Løsning: Afmonter hjulet, tag dækket af og lap eller udskift slangen. Hvordan det skal gøres, kan du se i vores How-To-instruktion om Lapning af slangen.
Omstilling til tubeless dæk
Problem: Du synes, at det traditionelle system med dæk + slange er gårsdagens teknologi og er på udkig efter et alternativ?
Hvorfor er det vigtigt? Netop sportscyklister interesserer sig for tubeless-systemet. Fordelene ved det er, at når der ikke længere er nogen slange, giver det mere trækkraft, mens der kræves mindre lufttryk og der er mindre rullemodstand
Løsning: Så er det endelig tid til at tage fat på projektet med at få din cykel omstillet til tubeless dæk, inden sæsonen starter! Vi viser dig helt nøjagtigt, hvad du skal gøre i vores How-To-instruktion om Omstilling til tubeless dæk eller i vores video.
YouTube-videoen blev blokeret på grund af dine cookie-indstillinger.
Slidte dæk
Problem: Med tiden mister dækkene deres profil eller bliver slidte.
Hvorfor er det vigtigt? Uden profil eller hvis der er revner i dækket, kører du ikke længere i overhalingsbanen, men lever i stedet livet farligt!
Løsning: Udskift dækket. Vi viser dig, hvordan det skal gøres i vores How-To-instruktion om Lapning af slangen.
Bremser
Bremseklodser er skabt til at blive slidt, men så snart du mærker en aftagende bremseeffekt eller konstaterer, at der kommer mærkelige lyde, når du bremser, skal du tage dig af dette problem. Ellers kan du ikke længere bevæge dig ud i vejtrafikken med god samvittighed.
Slidte bremseklodser
Problem: Materialetykkelsen på dine bremseklodser er blevet meget tynd og er reduceret til 1-2 mm. Nye bremseklodser har en tykkelse på op til 5 mm. Dine bremser knirker: en god indikator for slidte organiske bremseklodser. Hvis først bremseklodsens metal kommer i berøring med fælgen, opstår der en ubehagelig hvinende lyd.
Hvorfor er det vigtigt? Væk er væk: Uden bremseklodser, ingen bremseeffekt.
Løsning: Se vores How-To-instruktion om Udskiftning af bremseklodser og udskift selv bremseklodserne på fælg- eller skivebremser.
Korrekt justering af skivebremser
Problem: Skivebremserne knirker eller har ikke den bremseeffekt, som du kan forvente af dem.
Hvorfor er det vigtigt? Det er ingen spøg, hvis skivebremserne ikke fungerer godt.
Løsning: Indstil bremseskiverne på din cykel korrekt med vores How-To-instruktion om Justering af skivebremser.
Udluftning af hydrauliske bremser
Problem: Trykpunktet er ikke konstant. Nogle gange skal du trække bremsegrebet flere gange for at øge bremsekraften.
Hvorfor er det vigtigt? På hydrauliske bremser – uanset om det er skive- eller fælgbremser – kommer der over længere tid lidt luft i systemet. Derfor kræves der regelmæssig servicering.
Løsning: Udluftning af bremserne! Desuden anbefales det, at bremsevæsken eller mineralolien i bremsekablerne, alt afhængig af systemet, udskiftes hvert 2. år.
Med vores udluftningssæt Disc Stop Hydro Fuel, bremsevæsken Care+ Brake Prep D, D+, O og en video-tutorial for en model fra din bremseproducent kan du godt selv tage hånd om dette projekt. Men hvis du ikke føler dig så teknisk sikker, så henvend dig af hensyn til din egen sikkerhed hellere til et kompetent cykelværksted. Sådan et kan du finde ved at benytte vores forhandlersøgning.
Udskiftning af bremsekabler på mekaniske bremser
Problem: Kablerne er rustne eller korroderede. Enkelte tråde løsner sig eller du mærker, at bremseeffekten pludselig aftager.
Hvorfor er det vigtigt? Som tommelfingerregel anbefales det at udskifte bremsernes bowdenkabler hvert eller hvert 2. år eller for hver 5.000 til 10.000 kilometer. Hvis de anvendes i længere tid end det, kan de springe.
Løsning: Læs vores tutorial om Udskiftning af bremsekabler og følg vejledningen trin for trin.
Kontaktpunkter: greb, pedaler, sadel
Disse tre punkter er der, hvor du er i berøring med din cykel: Grebene bliver slidt, pedalerne lider under det, når de kommer i kontakt med underlaget og på et tidspunkt, vil yndlingssadlen også være blevet siddet igennem. Til at gøre noget ved det, har vi tre vejledninger klar:
Udskiftning af cyklens greb
Problem: Grebene giver ikke længere et tilstrækkeligt fast greb, dele af grebets gummi løsner sig – eller du vil efter mange års brug foretrække et nyt par af hygiejniske årsager.
Hvorfor er det vigtigt? Du bør altid have godt fat om styret på din cykel. Med den rette model, for eksempel fra vores MERGE- og MERGE-Kork-seire, får du glæde af en sådan udskiftning i lang tid.
Løsning: How-To-instruktionen Udskiftning af cyklens greb viser dig alt, hvad du har brug for at vide.
Udskiftning af cyklens pedaler
Problem: Pedalerne har været i kontakt med underlaget for mange gange eller har fået for mange stød med på vejen, de er beskadiget, har fået slemme ridser eller drejer ikke længere glat og nemt rundt. Nogle pedaler har en skridsikringsbelægning på overfladen, der efterhånden slides af. Stifter på platformpedaler til mountainbikes bliver slidt eller går måske helt tabt.
Hvorfor er det vigtigt? Hvis pedalerne giver for dårligt fodfæste eller er beskadiget, kan du hurtigere glide af pedalerne og styrte med cyklen.
Løsning: Bare gå direkte til vores tutorial om Udskiftning af cyklens pedaler og monter et par nye pedaler efter eget valg.
Tip til mountainbikere
Man kan udskifte stifterne på platformpedaler, så du behøver ikke nødvendigvis en helt ny pedal. Det sparer både på ressourcerne og dine penge!
Udskiftning og korrekt justering af cyklens sadel
Problem: Ridser, spor efter slid, løse sømme eller andre synlige skader på sadlen.
Hvorfor er det vigtigt? En sadel, der er i stykker eller deformeret, går ud over din siddestilling og komfort.
Løsning del 1: Optimal komfort for din bagdel er så vigtig for os, at vi giver dig to vejledninger: Gå først til artiklen Tilpasning af sadlen.
Drivkomponenter
Også selv om det egentlig er DIG, der er drivkraften, når du cykler: Så sammenfatter man kæde, tandhjul og krank under et som cyklens drivlinje eller bare „drev“. Her er egentlig hver eneste del på den lange bane en sliddel – for der er ikke noget, der holder evigt. Et eftersyn og en servicering af din cykel bør derfor omfatte følgende punkter.
Kranken
Problem: Det knager og knaser, når du kører pedalerne rundt. De indvendige lejer i kranken, som pedalarmene drejer omkring, er nået til slutningen af deres levetid.
Hvorfor er det vigtigt? Hvis pedalarmene ikke drejer godt rundt, så kører det heller ikke rigtigt for dig, når du cykler. Det er klart.
Løsning: I vores video får du en vejledning i, hvordan du kan udskifte din krank korrekt. Du kan også læse op på det hele i vores How-To-instruktion om: Udskiftning af cyklens krank.
YouTube-videoen blev blokeret på grund af dine cookie-indstillinger.
Udskiftning af cyklens kæde
Problem: Kæden forløber ikke længere så glidende og glat hen over tandhjulene eller springer tit. Kæden kan også være stærkt korroderet eller uforholdsmæssigt snavset på grund af manglende pleje.
Hvorfor er det vigtigt? No chain, no gain! Uden kæde er der ikke noget, der fungerer. En slidt kæde kan også medføre øget slid på tandhjul og kædehjul.
Løsning: Efter at du har læst vores vejledning om Udskiftning af cyklens kæde, ved du lige hvad der skal gøres.
Udskiftning af tandhjul
Problem: Et upræcist gearskifte, en kæde, der forløber uregelmæssigt eller springer, når du træder i pedalerne.
Hvorfor er det vigtigt? Hvis tænderne på det bageste tandhjul er slidt og ikke længere kan fastholde og føre kæden sikkert, forringer det din cykels performance betydeligt.
Løsning: Kig i vores How-To-instruktion om Udskiftning af tandhjul og tilegn dig den nødvendige viden.
PS: Med hensyn til udskiftning af tandhjulspakken på cykler med flere gear har vi sat os for, at vi også vil lave en How-To-instruktion om det på et senere tidspunkt. Det samme gælder for udskiftning af kædehjulet foran ved kranken. Men vi har allerede nu en How To-instruktion klar om Udskiftning af motorens tandhjul på en elcykel.
Tip til profis: Korrekt justering af gearskiftet i stedet for at udskiftning af dele
Problem: Du har svært ved at skifte til det ønskede gear. Der forekommer knirkende, skrabende eller slæbende lyde, når du skifter gear. Eller det tager meget lang tid, før gearskiftet sker.
Hvorfor er det vigtigt? Hvis gearskiftet på din cykel ikke fungerer, betyder det ikke automatisk, at der er gået noget i stykker. Inden der gribes til en udskiftning af dyre dele, kan det ofte hjælpe at justere gearskiftet korrekt. Det giver en kontant besparelse.
Løsning 1: Tag et kig på How-To om justering af bagskifteren og sørg for jævne gearskift. Det er lettere, end du måske tror i første omgang.
Løsning 2: Hvis du har et gearnav, vil den første vejledning ikke hjælpe dig. Så skal du klikke på vejledningen til justering af gearnavet.
Løsning del 2: Det er ikke nok bare at montere sadlen. Kun i guiden til justering af sadlen lærer du, hvordan du justerer sadlen ergonomisk, så du sidder perfekt på din cykel.
Lygter
Selv om der fås mange aftagelige cykellygter, der kan genoplades via USB (såsom vores DLUX Micro-serie), så er det kun fast monterede lygter med dynamo, der er i stand til at levere en ubegrænset strømforsyning - medmindre de er defekte. Her hjælper vores troubleshooting-guides dig videre, hvis du har problemer af den slags.
Cykellygten lyser ikke
Problem: Selv om der er installeret lygter med navdynamo og kablerne øjensynligt er intakte, så lyser enten for- eller baglygten ikke.
Hvorfor er det vigtigt? Uden lys kan du ikke se vejen og de andre trafikanter få først øje på dig alt for sent. I værste fald kan det endda føre til ulykker. Desuden er cykellygter i form af fast monterede dynamolygter eller aftagelige batterilygter lovpligtigt udstyr, hvis du vil færdes i trafikken. Ellers kan du få en bøde.
Løsning: Vores How-To-instruktion om Reparation af cykellygter giver dig de nødvendige oplysninger, så du kan foretaget en reparation.
Montering af nye lygter på cyklen
Problem: Dine gamle lygter virker ikke mere eller du vil bare gerne nyde godt af endnu mere power og lysstyrke, som du kan få med vores DLUX-serie.
Hvorfor er det vigtigt? Også dele, der er fast monteret, kan godt udskiftes. For at gøre det, skal du bare vide, hvordan det skal gøres.
Løsning: Kig i vores vejledning om Montering af nye lygter på cyklen og så kan du sagtens selv udskifte for- eller baglygten.
Påmonteringsdele
En god cykel er mere end summen af de enkelte dele – men de enkelte dele spiller nu en stor rolle i forhold til, hvor godt cyklen passer til dig, hvor ergonomisk den er og hvor glad du er for at køre på den.
Safety First: Det bør altid indgå som del af et eftersyn af en cykel (og elcykel), at man sikrer sig, at skruerne på styr, frempind og sadelpind sidder godt og sikkert fast – og hverken er spændt for stramt eller for løst. I dag er der næsten altid angivet et optimalt tilspændingsmoment. Det kan du opnå med en momentnøgle. Og så skal du altid have i baghovedet, at hvis man spænder en skrue alt for hårdt, kan det ende med, at den bliver ødelagt!
Styrecentralen: Udskiftning af styr og frempind
Problem: Styr og frempind kan være blevet defekt efter et styrt. Eller dit styr har ikke den rigtige bredde. Eller den monterede frempind har ikke den rigtige længde/hældning og passer ikke til den siddeposition, du gerne vil have.
Hvorfor er det vigtigt? Netop med styr med forskellig bredde og frempinde med en anden længde eller hældning kan du foretage en effektiv tilpasning af siddepositionen, så den passer til dig og din kropsbygning.
Løsning: I vores tutorial om Udskiftning af styr og frempind viser vi dig helt nøjagtigt, hvordan det kan gøres.
Sadelpinden
Problem: Din gamle sadelpind er for kort og kan ikke trækkes langt nok ud til, at du får sadlen op i den rigtige højde. Desuden kan der på et tidspunkt opstå ridser, defekte skruer eller andre former for slid på sadelpinden. Og sidst, men ikke mindst vil du måske gerne montere en affjedret sadelpind, så du får mere komfort.
Hvorfor er det vigtigt? Sadelpinden er en essentiel del i forhold til at opnå en cykel, der er godt indstillet, så den passer til dig.
Løsning: Du kan selv montere en ny sadelpind med hjælp fra vores vejledning om Montering af sadelpind.
Udskiftning af normal sadelpind med en justerbar sadelpind
Problem: Din sadel er tit i vejen – for eksempel når du kører mountainbike – og du vil gerne profitere af de mange fordele, der er ved en sadelpind, der hurtigt kan justeres i højden (en såkaldt dropper post).
Hvorfor er det vigtigt? Mere bevægelsesfrihed med et tryk på en knap er en fordel, som man tydeligt kan mærke, når man kører i terræn, men som også gør sig bemærket i vejtrafikken
Løsning: Gennemgå vores How-To-instruktion om Montering af justerbar sadelpind trin for trin.
Nem servicering af justerbare sadelpinde
Til næsten alle justerbare sadelpinde i vores sortiment findes der service-sæt, som du kan bruge til selv at udføre mindre vedligeholdelsesarbejder med. De fås for eksempel til Nara Drop, Nara Dropair og Drop-A-Gogo.
Headsettet
I headsettet sidder de to lejer, som forgaflen drejer i, og her kan der frem for alt opstå to klassiske problemer.
Løst headset
Problem: Headsettet forbinder cyklen og styret. Træk forbremsen og bevæg cyklen frem og tilbage. Så tager du med den anden hånd fat om den øverste del af headsettet, headsettes lejeskål. Kan du her mærke, om der er noget, der vakler? Hvis du kan det, er headsettet for løst.
Hvorfor er det vigtigt? Et løst headset kan medføre ustabil styring og tab af kontrol over din cykel.
Løsning: Headsettet skal spændes i henhold til producentens anvisninger, så der ikke er noget spil, men det skal ikke spændes for stramt, men lige præcis så hårdt, at der ikke længere er noget, der vakler, når du udfører førnævnte test. Vi har sat os for at lave en mere detaljeret How-To-instruktion om dette emne på et senere tidspunkt.
Snavset eller beskadiget headset
Problem: Lejerne i headsettet er slidte, rustne eller blevet snavsede på grund af manglende pakninger.
Hvorfor er det vigtigt? Hvis headsettet ikke drejer smidigt, er det ikke sikkert at køre på din cykel.
Løsning: Rens headsettet og kontroller det for skader. Udskift herefter om nødvendigt evt. slidte lejer og dele. I forhold til kuglelejer er vores Lejefedt Care+ Grease en god makker for dig.
Fjedergaflen
Forgaflen kommer lige efter rammen i forhold til, hvor vigtig den er og hvor belastet den er. Ved et eftersyn og en efterfølgende servicering bør man derfor være særligt opmærksom på den, især hvis det drejer sig om en fjedergaffel.
Ødelagte pakninger på fjedergaflen
Problem: Utætte pakninger. Det vil du mærke ved, at der trænger olie ud eller at der kommer en tiltagende klæbrig belægning på de øverste rør. Desuden kan en luftaffjedret forgaffel synke for langt ned, hvis den taber luft.
Hvorfor er det vigtigt? Hvis der kommer snavs og fugt ind i fjedergaflen, går det ud over dens funktion. Så dæmper din fjedergaffel ikke længere rigtigt og så forplanter stød fra ujævnheder sig direkte til din krop og dermed er den ergonomiske fordel, som din fjedergaffel kan give, gået tabt.
Løsning: Fjederelementerne – også støddæmperen på en fuldt affjedret cykel – er følsomme og skal serviceres af faglærte mekanikere. Du kan bruge vores forhandlersøgning til at finde frem til et værksted i nærheden af, hvor du bor.
Afsluttende tips til fjederelementerne på mountainbikes og elektriske SUV’er
Pakningerne på fjederelementerne bør ikke være tilsmudset konstant. I forbindelse med rengøring kan du sprøjte silikonespray Care+ Silicone på de tyndere rør (gaffelbenene), der glider ind i de større rør (gaffelkronen) og tørre det af igen. Men vær sparsom med pleje: Du skal aldrig smøre fjederelementer med olie udvendigfra, for at de fungerer. Den egentlige smøring sker indvendig.
Test også de små hjul og håndtag til justering af fjederelementerne. Går de ikke længere så let mere? Så hjælper et sprøjt Care+ Silicone. På den måde forhindrer du, at disse dele, der for det meste består af aluminium, sætter sig fast.
Sidste trin i et cykeleftersyn: en sidste prøvekørsel
Inden du igen tager ud på længere ture med din cykel efter en reparation, bør du først lige køre en kort prøvetur og kontrollere punkt for punkt, om alt fungerer som det skal. Og nu vil vi så ønske dig alt godt på dine cykelture.